Sådan deler I bohave og kunst retfærdigt ved skilsmisse

Annonce – sponsoreret indhold.

Deling af bohave ved skilsmisse går bedst, når I aftaler en fælles fremgangsmåde, før I diskuterer, hvem der skal have hvad. Start med et overblik over, hvad I ejer, og hvad der er fælleseje eller særeje. Få derefter værdisat de ting, der betyder noget økonomisk, og del resten efter en fast metode. Hvis der er børn, bør deres hverdag og tryghed i begge hjem altid veje tungere end ejerskabet til en sofa, en lampe eller et maleri. Her får du en trinvis guide, der er særligt tænkt til hjem med kunst, designmøbler og indretning, som betyder noget.

Deling af bohave ved skilsmisse: Derfor fylder tingene så meget

Bohave er sjældent bare bohave. Spisebordet er der, hvor familiens fødselsdage blev holdt. Litografien i stuen blev købt på en rejse, og stolene er arvet. Når man skal dele sådan et hjem, deler man også minder, identitet og en fortælling om, hvem man var sammen. Det gælder især, hvis I begge har brugt tid og kærlighed på indretningen og på en lille samling af kunst og design.

Derfor ender en diskussion om en reol eller et maleri ofte med at handle om noget helt andet. Bag striden kan der ligge sorg, en følelse af at blive overset eller et behov for kontrol i en situation, hvor meget føles uoverskueligt. Det er ikke usædvanligt, at den, der kæmper hårdest for en bestemt genstand, i virkeligheden kæmper for at få struktur og forudsigelighed tilbage. Hvis det lyder bekendt, kan hjælp til skilsmisse med børn give jer en neutral ramme at tale i, så de praktiske spørgsmål kan blive løst uden at gå ud over børnenes hverdag.

Mærker du, at tingene får større følelsesmæssig vægt, end deres værdi berettiger, er det et tegn på, at I har brug for en proces frem for en forhandling. En proces består af faste trin, aftalte rammer og tid til at trække vejret. Resten af guiden er bygget op på den måde.

Trin 1: Få overblik over, hvad I ejer, og hvad der er hvad

Før noget flyttes, skal I vide, hvad der skal deles. Gå rum for rum og lav en fælles liste, gerne i et delt dokument, hvor I begge kan se og rette. Tag fotos af alt, især kunstværker, designmøbler, lamper, tekstiler og keramik. Noter, hvor genstanden kommer fra, og hvis I kan, hvornår og til hvilken pris den blev købt.

Sortér derefter tingene i kategorier:

• Fælles ting, som I har anskaffet sammen under ægteskabet.
• Personlige ting, fx tøj, hobbyudstyr og private gaver.
• Ting med særeje, fx arv eller gaver med vilkår om særeje, eller ting omfattet af en ægtepagt.
• Børnenes ting, som slet ikke indgår i delingen.

Det juridiske udgangspunkt afhænger af jeres situation. Er I gift uden ægtepagt, indgår som hovedregel formuen i en deling, mens særeje kan holdes uden for. Er I samboende, er det typisk den, der har købt og ejer tingene, der også beholder dem, medmindre I har aftalt andet. Har I en ægtepagt eller en samlevertestamente, skal den læses igennem først. Det er et område, hvor fejl kan blive dyre, så bed en advokat om at gennemgå jeres konkrete forhold. Familieretshuset kan vejlede om selve skilsmisseprocessen og om børnespørgsmål.

Gem kvitteringer, ægthedsbeviser, signerede certifikater og garantibeviser for kunst og designmøbler. De bruges senere til at dokumentere værdi og oprindelse.

Trin 2: Værdisæt kunst og designmøbler uden konflikt

Penge fylder sjældent mest, men uenighed om værdi er en klassisk kilde til konflikt. Den ene mener, at et maleri er uvurderligt. Den anden kan huske, hvad det kostede. Løsningen er at lade en uvildig part vurdere det, så I ikke skal være dommere over hinandens smag.

Kunstværker

Kontakt et auktionshus, fx Bruun Rasmussen, eller et galleri, der kender kunstnerens marked. Mange tilbyder vurdering af kunst, og nogle gør det på baggrund af fotos. Spørg tydeligt, hvilken værdi der menes, for der er forskel på:

• Forsikringsværdi, altså hvad det ville koste at erstatte værket.
• Markedsværdi, altså hvad værket realistisk kan sælges til.
• Auktionsværdi, hvor salgsomkostninger og provision trækkes fra, før I ser pengene.

Grafik i oplag, fx litografier og serigrafier, kan have meget forskellig værdi afhængigt af kunstner, oplagsnummer og stand. Derfor er et ægthedsbevis eller en signatur vigtig at kunne dokumentere.

Designmøbler

Klassikere som en Wegner-stol, en Arne Jacobsen-stol eller en PH-lampe kan have en høj brugtværdi, men den afhænger af model, årgang, originalitet og stand. Genopsætning, nyt polster eller manglende mærkater kan trække værdien ned. Brug auktionshuse, specialiserede forhandlere af brugt design eller producentens oplysninger til at få en realistisk vurdering. Undgå at sammenligne med nypriser, medmindre I er enige om, at det er genanskaffelsesprisen, I taler om.

Aftal på forhånd, hvem der bestiller vurderingen, og at I begge accepterer resultatet som udgangspunkt. Det forebygger, at tallene bagefter bliver brugt som ammunition.

Trin 3: Vælg en fordelingsmetode, I begge kan stå inde for

En fair fordeling behøver ikke være en matematisk ens fordeling. Den skal føles retfærdig for begge, og det kræver en metode, som begge har accepteret, før den første genstand er valgt. Tre metoder fungerer ofte i praksis:

1. Skiftevis valg. I vælger skiftevis en genstand fra listen. Lod afgør, hvem der starter. Det er enkelt og skaber ro, fordi ingen kan føle sig snydt af rækkefølgen.
2. Pointsystem. Hver af jer får et fast antal point, som I fordeler på de ting, I ønsker mest. Det synliggør, hvad der virkelig betyder noget, og det er ofte mindre end forventet.
3. Udligning i penge. Én beholder et værdifuldt værk eller møbel og udligner det økonomisk. Det forudsætter en aftalt værdi, som begge har accepteret.

Hvis flere ting hører sammen, fx et sæt spisebordsstole eller to værker, der er tænkt som par, skal I aftale, om sættet skal splittes. Ofte er det bedre at lade én beholde sættet og kompensere den anden på anden vis.

Kan ingen af jer undvære et bestemt værk, kan I overveje at sælge det og dele provenuet. Det kan være smertefuldt, men ofte mindre smertefuldt end måneders strid. Du kan også gemme ideen om at starte forfra. Flere finder med tiden glæde i at opbygge en ny samling i eget navn, og her kan begynderguiden til kunstsamling for hjemmet være et godt udgangspunkt.

Børnenes stabilitet går forud for ejerskab

Mens I fordeler tingene, er det børnenes hverdag, der skal beskyttes. De mærker spændingen i hjemmet, og de aflæser hurtigt, hvis genstande bliver våben i en konflikt. Disse principper hjælper:

• Børnenes ting følger børnene. Bamser, dyner, tøj, bøger og legetøj er ikke en del af bodelingen. Det samme gælder det, børnene selv har lavet, fx tegninger og malerier.
• Skab genkendelighed i begge hjem. Børn har gavn af at kunne finde sig til rette begge steder. Et ensartet sengetøj, en kendt lampe eller et velkendt billede på væggen kan gøre en forskel for trygheden.
• Lad ikke børnene vælge side. Spørg ikke, hvem der skal have sofaen eller maleriet, og lad dem ikke bære beskeder om tingene mellem hjemmene.
• Tag ikke afgørende ting fra børnenes hverdag. Flyt ikke børneværelsets møbler eller de centrale ting i den daglige rutine, før I har aftalt, hvordan overgangen sker.
• Kobl aldrig bohave sammen med samvær. Samvær handler om barnets behov, ikke om forhandling om møbler eller kunst.

Familiebilleder og minder fra børnenes opvækst er et godt eksempel. Her er der som regel plads til, at begge forældre får kopier eller fælles album, så børnene har deres historie i begge hjem. Det er en lille handling, der fortæller børnene, at begge forældre vil værne om det, de har sammen.

Når I indretter to nye hjem, behøver det ikke være en kopi af det gamle. Nogle forældre bruger anledningen til at finde en ny æstetik, og guiden til at finde den rigtige kunststil til dit hjem kan inspirere, når væggene skal fyldes igen. Husk bare, at børn også har brug for tid til at vænne sig til nye omgivelser.

Hvornår kræver uenighederne mere end gode intentioner?

Mange par kan løse bodelingen med en liste, en fast metode og en kop kaffe. Andre oplever, at samtalerne igen og igen ender i skænderier. Her er nogle tydelige tegn på, at I bør hente ekstern hjælp:

• I kan ikke tale om bohave uden at skændes eller trække tidligere konflikter ind.
• Genstande bliver fjernet, gemt eller nægtet udleveret uden aftale.
• Børnene bliver involveret, kommer med beskeder eller virker bekymrede over striden.
• Der er uenighed om, hvad der er fælleseje og særeje, eller om værdien af kunst og designmøbler.
• Den ene af jer føler sig presset, kontrolleret eller uden reel mulighed for at sige fra.

Hvilken hjælp der passer, afhænger af problemet:

• Advokat, når spørgsmålet er juridisk, fx om ejerskab, ægtepagt, særeje eller en egentlig boopgørelse. I sidste ende kan uenigheder om delingen indbringes for retten.
• Uvildig vurderingsmand, når striden handler om værdien af kunst eller designmøbler.
• Skilsmisserådgiver eller familieterapeut, når konflikten primært handler om kommunikation, følelser og børnenes trivsel. Nogle rådgivere tilbyder samtaler online, så forældre kan deltage fra hver sin bopæl, hvilket kan gøre det lettere at komme i gang.
• Familieretshuset til spørgsmål om selve skilsmisseprocessen, samvær og forældremyndighed.

Hvis du er i tvivl om, hvilken hjælp du har brug for, så start med en kort samtale og lad den fortælle dig, om du bør gå videre til advokat eller rådgiver. Det er ikke et nederlag at bede om hjælp. Det er en måde at beskytte børnenes hverdag på.

Kort handlingsplan: Fra første samtale til rolig aflevering

1. Aftal rammerne. Beslut, hvornår og hvordan I taler om bohave, fx en times møde ad gangen og aldrig mens børnene hører med.
2. Lav listen. Dokumentér alt med fotos, kvitteringer og oplysninger om oprindelse.
3. Afklar ejerskab. Tjek ægtepagt, særeje og gaver, og få juridisk rådgivning, hvis noget er uklart.
4. Værdisæt det vigtigste. Brug uvildige vurderinger af kunst og designmøbler.
5. Vælg metode. Skiftevis valg, point eller udligning, og hold jer til den.
6. Beskyt børnenes ting. Sørg for, at børnenes møbler, ting og rutiner er på plads i begge hjem, før de store genstande flytter.
7. Planlæg flytningen. Følsomme værker og designmøbler bør pakkes og transporteres forsvarligt. Bor I i området, kan du læse mere om at flytte din kunst og dine designmøbler sikkert i Glostrup.
8. Skriv aftalen ned. En kort, underskrevet oversigt over, hvem der får hvad, forebygger misforståelser senere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan deler man kunst, når begge vil have det samme værk?

Få værket værdisat uvildigt og vælg derefter en metode, I begge har accepteret på forhånd. Det kan være skiftevis valg, point eller at én beholder værket og udligner økonomisk. Hvis ingen kan give slip, kan I overveje at sælge det og dele provenuet.

Skal alt bohave deles 50/50 ved skilsmisse?

Ikke nødvendigvis. Det afhænger af, om I er gift eller samboende, og om der er ægtepagt eller særeje. Gaver og arv kan være særeje, og samboende deler ikke automatisk alt. Få jeres konkrete situation vurderet af en advokat.

Hvad gør jeg, hvis min ekspartner fjerner ting uden aftale?

Dokumentér, hvad der mangler, og forsøg først at tage en rolig dialog. Hjælper det ikke, bør du kontakte en advokat, som kan rådgive om dine muligheder. Undgå at inddrage børnene.

Skal børnene have indflydelse på, hvem der får møbler og kunst?

Børnene bør ikke vælge mellem forældrene. De kan dog få indflydelse på deres egne ting og på, hvordan deres værelser indrettes i begge hjem. Det giver tryghed uden at gøre dem til dommere i forældrenes uenighed.